dinebilleder.dk

dinebilleder.dk er et helt igennem top moderne billedlaboratorium. Laboratoriet bygger på firmaet Dansk Farvefoto med Knud Kristensen i spidsen. Dansk farvefoto har siden 1983 serviceret amatør -såvel som professionelle fotografer i Danmark. Ideologien har fra start været klar. Dansk Farvefoto ville tilbyde den bedste kvalitet og benytte de nyeste teknologier. Dette har bragt Dansk Farvefoto fra en tid hvor det var en revolution at kunne fremkalde farvebilleder på 6 timer, til det nye årtusinde hvor hovedparten af fotografering foregår digitalt.

I starten af 2007 var det igen tid til at tænke nyt. En helt optimal udvikling krævede store investeringer og unge kræfter, hvorfor Knud valgte at lukke Dansk Farvefoto og lade firmaets digitale specialist, Jan Rasmussen, overtage firmaets ånd med fokus på kvalitet og service.

Jan har via uddannelser som fotohandler og fotograf arbejdet i flere spændende firmaer og har dermed opnået bred erfaring og stor viden inden for faget. De seneste 6 år har Jan været ansvarlig for den digitale billedproduktion i Dansk Farvefoto og har derfor fulgt den digitale revolution på nært hold.

dinebilleder.dk er startet i nye lokaler med helt nye topmoderne maskiner. udover at de skaber billeder i fantastisk kvalitet, kan de endvidere producere ægte sort/hvid billeder helt op til 59x80 cm.

Hos dinebilleder.dk er kun den bedste kvalitet og service god nok. Vi ønsker at skabe et godt samarbejde med kunden. Der er ingen mellemled mellem kunden og os. Vores force er, at vi er nemme at kontakte for vejledning og hjælp, så vi i fælleskab opnår det bedste resultat. Vi står for personlig kontakt i alle faser af jobbet. Kunden skal føle, at vi er der for dem, og at vi kender deres behov - altså nærkontakt.

Åbningstider

Mandag til torsdag: 8:00 - 16:00

Fredag: 8:00 - 15:30 (Lukket i perioden januar t.o.m. august)

Lørdag og søndag: Lukket